La Oficina

Nyheder fra La Oficina

Vi går op i, at både faste beboere og besøgende gæster ved, hvad der sker på La Oficina. Her på siden kan du holde dig opdateret på seneste nyt fra La Oficina. 

La Oficina driver nu også Admiral Gjeddes Gaard

Historisk mødested med fantastiske rammer til kurser, events og fester.

Fra 1. januar 2024 har La Oficina forpagtet driften af Admiral Gjeddes Gaard Mødested.

Admiral Gjeddes Gaard ligger centralt i København K i historiske bygninger i St. Kannikestræde, tæt ved Vor Frue Kirke og Rundetårn.

Stedet har i over 20 år været drevet af Jeanne von Haller Grønbæk med stort engagement og med samme holdning til personlig service og kundebetjening – helt som vi har det på La Oficina. 

Vi har på La Oficina gennem mange år samarbejdet med Jeanne, og bl.a. har vi henvist kunder til hinanden.

Vi er glade for nu også at kunne tilbyde vore mange kunder, der skal holde kurser, møder, events og fester, denne nye spændende mulighed. På Admiral Gjeddes Gård kan vi tilbyde kursus/festlokale i ”Holbergsalen” med plads til omkring 70 deltagere afhængigt af arrangementstype og opstilling. Salen hedder Holbergsalen, fordi Holberg her underviste admiral Gjeddes børn. Endvidere råder vi over ”Digterkroen”, som står originalt fra husets opførelse, og hvor der gennem tiden har været utallige kulturarrangementer, spændende møder etc. med kendte kulturpersonligheder – bl.a. har Tom Kristensen her læst op af sine værker.

Og endelig kan vi tilbyde mindre møder eller gruppearbejde i Biblioteket med en stor bogsamling, og med plads til op til 10 personer.

Admiral Gjeddes Gaard vil blive drevet med samme ledelse og personale som kendes fra La Oficina, og med samme indstilling til en meget kundeorienteret og personlig betjening.

I kan se mere om dette spændende sted på hjemmesiden https://admiralgjeddesgaard.dk/

Interesseret i at høre mere enten om Admiral Gjeddes Gaard eller La Oficina? Så kontakt os på tlf. 70273332 eller mail info@laoficina.dk

Nyt kontor ledigt

Vi har fået vokseværk – Nyt kontor for 5-6 personer ledigt

La Oficina har fået vokseværk. Vi har udvidet med 200m2 og har i den forbindelse et enkelt kontor ledigt. Der er plads til 5-6 borde, og lokalet er perfekt til en lille virksomhed eller en håndfuld freelancere på jagt efter faste skrivebordspladser.

I får:

  • Kontor med fantastisk beliggenhed ved søerne
  • Gode parkerings- og transportmuligheder: tæt på metro og Vesterport Station
  • Lækker in-house café med frokostordning
  • Rengøring og fuldt møblement
  • Adgang til et socialt fællesskab og netværk, hvor I kan hente inspiration og sparre med andre

Rabat ved hurtig indflytning:

  • Flyt ind 1. juli og få første 3 mdr. til halv pris
  • Flyt ind 1. august og få første 2 mdr. til halv pris

Book en rundvisning via info@laoficina.dk eller +45 70 27 33 32.

Corona-forbehold på La Oficina

Hos La Oficina er vi meget opmærksomme på de udfordringer Corona-krisen medfører i alle dele af samfundet – ikke mindst som selvstændig eller freelancer, hvor behovet for et fast sted at arbejde kan variere meget. For at bidrage til at hjælpe alle gennem denne tid på sikker vis, har vi dels opstillet retningslinjer for omgang på kontoret.

Sprit, afstand og sikkerhed

Hos La Oficina har vi kvadratmeterne i vores skønne sal og svalegang til at overholde gældende afstandskrav samt professionel rengøring, håndsprit og dygtige medarbejdere, der er vant til forsvarligt og hygiejnisk at håndtere vores skønne café/front desk samt modtagelse af gæster mm.

Færre personer ved leje af lokaler

Vi overholder selvfølgelig regeringens anvisninger om pladsbegrænsning. Det betyder, at vi ikke kan leje vores lokaler ud til fuld kapacitet. Ring til os for at høre mere.

Mistanke om Corona?

Har du har mistanke om, at du har Corona, eller har du været sammen med andre, som har? Så beder vi dig om at blive hjemme.

Tilbud på medlemsskaber (udløbet)

Sommeren kommer – og det er fantastisk. Men det betyder også agurketid og tomme arbejdskalendre, når nu kunderne tager på ferie. Og smid så en global pandemi oveni, så har du et rigtig hårdt regnestykke for selvstændige og freelancere. Derfor tilbyder vi over sommeren fordelagtige priser og tilbud på medlemskaber.


Ingen indmeldelsesomkostninger

Lige nu kan du indmelde dig hos os uden opstartsomkostninger. Vi har altså fjernet vores normale oprettelsesgebyr på kr. 600,- ex moms, og desuden lavet nogle fleksible løsninger for kontorbehov hvor du kan prøve vores kontorfællesskab med den samme gode service og adgang i hele åbningstiden, men uden binding:

1 uges prøve: 425,-

14 dages prøve: 800,-

1 måneds prøve: 1.550,-

Herefter kan du overgå til et af vores normale medlemskaber og heller ikke her vil du forpligte dig længere end vores opsigelsesfrist på løbende + 1 måned.

Du kan læse meget mere om vores typer af medlemskaber her.

Nyindrettede kontorer

Vi har netop får indrettet nogle spændende, private kontorer med plads til mellem fire og seks personer. Her får du al den gode service fra kontorfællesskabet, men samtidig får du adgang døgnet rundt til et møbleret kontor hvor kun du har adgang, gratis kaffe og adgang til køkkenfaciliteter.

Læs mere om vores private kontorer her.

Du er også mere end velkommen til at kontakte os for at høre mere om priser og betingelser eller for at få en rundvisning.

da_DK