La Oficina

Historisk mødested med fantastiske rammer til kurser, events og fester.

Fra 1. januar 2024 har La Oficina forpagtet driften af Admiral Gjeddes Gaard Mødested.

Admiral Gjeddes Gaard ligger centralt i København K i historiske bygninger i St. Kannikestræde, tæt ved Vor Frue Kirke og Rundetårn.

Stedet har i over 20 år været drevet af Jeanne von Haller Grønbæk med stort engagement og med samme holdning til personlig service og kundebetjening – helt som vi har det på La Oficina. 

Vi har på La Oficina gennem mange år samarbejdet med Jeanne, og bl.a. har vi henvist kunder til hinanden.

Vi er glade for nu også at kunne tilbyde vore mange kunder, der skal holde kurser, møder, events og fester, denne nye spændende mulighed. På Admiral Gjeddes Gård kan vi tilbyde kursus/festlokale i ”Holbergsalen” med plads til omkring 70 deltagere afhængigt af arrangementstype og opstilling. Salen hedder Holbergsalen, fordi Holberg her underviste admiral Gjeddes børn. Endvidere råder vi over ”Digterkroen”, som står originalt fra husets opførelse, og hvor der gennem tiden har været utallige kulturarrangementer, spændende møder etc. med kendte kulturpersonligheder – bl.a. har Tom Kristensen her læst op af sine værker.

Og endelig kan vi tilbyde mindre møder eller gruppearbejde i Biblioteket med en stor bogsamling, og med plads til op til 10 personer.

Admiral Gjeddes Gaard vil blive drevet med samme ledelse og personale som kendes fra La Oficina, og med samme indstilling til en meget kundeorienteret og personlig betjening.

I kan se mere om dette spændende sted på hjemmesiden https://admiralgjeddesgaard.dk/

Interesseret i at høre mere enten om Admiral Gjeddes Gaard eller La Oficina? Så kontakt os på tlf. 70273332 eller mail info@laoficina.dk


en_US