Deep Space & Among Angels

Det er nogle af titlerne på de følsomme, kraftfulde og stoflige malerier, Tine
Voldby Crumlin de næste måneder udstiller i La Oficinas lokaler.

De ekspressive og lyriske malerier, vidner om en omhyggelig arbejdsproces præget af grundig interaktion med materialerne, for at nå det endelige udtryk. Lag på lag opbygges billedet med fede strøg, tynde løbende laseringer, antydningen af motiver, der nedbrydes, forstærkes, laseres og optegnes på ny.

De universelle skabende, bevarende og nedbrydende kræfter er en evig kilde til inspiration, og et fast holdepunkt i arbejdet med kunsten.

Inspirationen til værkerne kommer fra stemninger og energier i naturen, samt arbejdet med den åndelige verden, som sideløbende med kunsten har haft en central plads i Tines liv siden barndommen.

Tine debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1997, og har udstillet på gallerier, og i kunstforeninger siden 1989.

Malerierne kan købes – prisliste samt en værkfortegnelse forefindes i cafeen.

 

Kontakt

Tine Voldby Crumlin

40422487/46355887

tcrumlin@gmail.com

www.tinecrumlin.dk

https://www.facebook.com/tine.voldbycrumlin

tine3 Tine 1