Ny kunstner hos La Oficina

La Oficinas vægge prydes for tiden af værker skabt af den 34-årige Københavnske kunstner May-Bell Bareket.

Her kan du se en collage af nogle af værkerne, samt læse om de forskellige temaer May-Bell arbejder i. Nederst findes kontaktinformation og link til køb af værkerne.

 

May Bell billede af værker

 

DREAMY SERIES, 2014

Inspireret af storbyens “hustle and bustle” har jeg tilladt mig at dag-drømme på papir og tilsat nogle fantasifulde detaljer og referencer til både byen og udkanten. Blæk på papir, digitalt farvet.

HAMSA REINTERPRETED, 2013-2015:

Jeg har genfortolket et oldtids-symbol som også kendes som “Maria’s hand / Fatima’s hand/ Miriam’s hånd”. Symbolet er kendt som en lykke-amulet i form af en hånd (enten pegende opad eller nedad). Selve ordet Hamsa betyder 5 og hentyder til de 5 fingre. Jeg har brugt abstrakte symboler som duer (fred og loyalitet), ørne (beskyttelse), fisk (succes og frugtbarhed) og øjne (modvirker ”det onde øje”, negative energier og jalousi). Tegningerne er i blæk på papir og 14 af mine Hamsa blæk tegninger har også været udstillet i udlandet i 2013. En Hamsa hånd gives ofte som gave eller hænges i hjemmet eller eens forretning.

HEADBANDS, 2014-2015:

Inspirationen er fundet hos 1980’ernes sport udøveres hovedbånd og det er blevet til nogle malerier i gouache på papir. Ansigterne er tegnet i profil. Sammensat med en modsat profil – ansigt mod ansigt – skabes en spænding imellem de to ”spillere”.

ABSTRACT FACES, 2013-2014:

Én af mine store interesser er at tegne ansigter og eksperimentere med forskellige former og ansigts-udtryk. Tegningerne er abstrakte portrætter tegnet intuitivt. Blæk / gouache på papir.

MASAI, 2014:

To af mine tegninger som hænger i opgangen er fra MASAI serien. Jeg er inspireret af Afrikansk ansigts-maling og mønstre, og kunstværkerne er i moderne stil med skarpe farver og en masse mønstre og detaljer.

LADIES IN ROOMS, 2013:

Abstrakte kvinder portrætteret i et værelse med en sofa som fast element og et frontalt perspektiv i rummet. På udstilling hænger ”Golden Stockings” i form af en signeret plakat 50 x 70 cm.

 

KONTAKT:

Såfremt man er begejstret for et eller flere af May-Bells værker efter et besøg hos La Oficina, tøv da ikke med at kontakte hende.

May-Bell Bareket kan træffes igennem de nedenstående medier, og det er ligeledes muligt at betale via MobilePay, eller tale i telefon med hende på: 27127214.

Webshop: www.etsy.com/dk-en/shop/maybellsstudio

Hjemmeside: www.maybellbareket.com

Facebook: www.facebook.com/maybellbareketart

Email: maybareket@hotmail.com